Gældne Planer

Gældende planer og love - betydning

Lokalplan 300-35, Rosendalvænget og Skrænten

I 2001 godkendte Byrådet i Faxe Kommune lokalplan 300-35, som gælder for området. Lokalplanen bestemmer rammen for områdets bebyggelse, for eksempel bebyggelsesprocent og facadehøjde og den fastlægger, at området skal anvendes til sommerhusbebyggelse. Lokalplanen betyder eksempelvis, at der udelukkende må bebygges inden for de angivne og opmålte brugsgrænser og at vores strandeng ud mod havet ikke må bebygges.

 

Lokalplan 300-35 er juridisk bindende for grundejerne, som her er parcelforeningen og dens medlemmer, en privat nabo og foreningen Skrænten. Planloven gælder overordnet i forhold til plan og byggemyndighedens fortolkning og administration af lokalplanen.


https://www.faxekommune.dk/101-lokalplan-300-35-rosendalvaenget


Naturbeskyttelsesloven

Naturbeskyttelsesloven kapitel 4 ”Offentlighedens adgang til naturen”, specielt §22 stranden gælder for vores strandgrund, som er privat ejet men pålagt offentlig adgang. Overordnet betyder det, at

  • offentligheden har adgang til stranden
  • hunde skal være i snor i perioden 1. april til 30. september
  • ophold og badning må ske kortvarigt inden for en afstand på 50m fra beboelse
  • færdsel må ske til fods, med eldrevet kørestol, cykel, barnevogne og lignende
  • oplæg af båd uden motor på stranden må ske i en kort periode (betydning?)

 

Herunder link til den relevante lovtekst:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=207969#idd8a31e5c-14c7-4f6d-a9d9-388a41680b4c

Strandbeskyttelseslinjen

Naturbeskyttelseslovens §15 vedrører Strandbeskyttelseslinjen. Her fastlægges, at der ikke må ændres på strandens terræn og i praksis har myndigheden angivet +/- 50 cm som acceptabel størrelse for en terrænændring.

 

Link til vejledning fra Miljøministeriet: https://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/Strandbeskyttelsesfolder_nyudgave.pdf

 

Lovtekst § 15.

Der må ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

§ 65. Miljøministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 15. stk. 1.

 

Denne bestemmelse har her betydning for strandens vedligeholdelse, i det der ikke må etableres permanente bunker af tang og sand, som ellers vil ændre strandens terræn.